Familieoplevelser ved Højsager Møllesøndag den 15.august kl. 11 - 16

Viceborgmester, formand for kultur- og turismeudvalget Ulla Hardy Hansen holdt velkomsttalen.

Trods nattens hæftige skybrud over nordsjælland var pladsen rimelig tør, og vi havde en fin og solrig - omend lidt trykkende varm - dag.

Besøget var fint, selv om mange havde travlt hjemme med at få tømt kælderen for vand!

100815 plakat i A4.jpg (1169377 byte)

dscf0019.jpg (288776 byte) dscf0014.jpg (325680 byte) dscf0022.jpg (307451 byte)dscf0026.jpg (336564 byte) dscf0031.jpg (279845 byte) dscf0039.jpg (300942 byte) dscf0033.jpg (314662 byte) dscf0035.jpg (306335 byte) dscf0038.jpg (338119 byte) dscf0042.jpg (339433 byte) dscf0052.jpg (260993 byte) dscf0044.jpg (326002 byte) dscf0054.jpg (294957 byte) dscf0059.jpg (338780 byte) dscf0058.jpg (291633 byte)

- et kulturelt sommerstævne med deltagelse af en række lokale foreninger m.fl. 

Agenda 21, Fredensborg Kommune præsenterede foreningen med opgaver for børn og voksne, dels omkring affaldshåndtering, og dels om natur og bæredygtighed. m.v. Der uddeltes økologiske smagsprøver.

Dansk Husfild havde en fin udstilling med drejede ting i træ, samt et arbejdende trædrejeri.

Danmarks Naturfredningsforening, Fredensborg. medarbejdere og frivillige fra DN stod parat ved Naturens Ambulance for at fortæller dig om den danske natur, hvor du bor. Du fik naturen og de vilde dyr tæt ind på livet for en dag. 

Filmklubben Humlebien havde arrangeret "Monstrenes Verden" for børn og unge. En fantastisk gyserhule hvor deltagerne blev sminket med blodige sår eller fik malet uhyggelige masker, som man blev fotograferet med. 
Billederne blev printet ud med det samme, og er nu lagt på denne hjemmeside, hvor man kan se nogle af de slemme skader.

Foreningen Norden præsenterede foreningen ved brochurer og nordiske smagsprøver m.v.
I kunne også deltage i en nordisk quiz med flotte præmier.

Fredensborg Lokalhistoriske forening gav Information om foreningens arbejde, samt om nogle specifikke lokaliteter i området. Måske kendte du nogle personer på gamle billeder?

Fredensborg og Omegns Folkedansere dansede flere gange om dagen, og publikum fik også mulighed for at blive budt op til dans.

Humlebæk Pilelaug havde et arbejdende værksted, hvor der blev vist mange eksempler på flotte, pileflettede ting, og du kunne selv få lov at forsøge dig som fletter.

Højsager Møllegruppe havde flere guidede rundvisninger i møllen, og desuden en bod med oplysning om møllen og møllegruppen, hvor der også kunne købes øl, vand, kaffe vafler m.v.

Nivå Fåreavlerforening præsenterede foreningen med plancher, udstilling af uldprodukter og bearbejdning af uld.

Nordsjællands Fjernstyrings Klub fremviste en række flotte flyvere, og gav også flere gange opvisning med maskiner i luften.

Vævepigerne viste på en arbejdende udstilling hvad de beskæftiger sig med, og publikum havde mulighed for selv at prøve aktiviteterne, eller købe af de lækre produkter.

tekst og foto Niels Erik Bølling

til forsiden